Teknikker
På indvendigt træværk har der tilbage i tiden været traditioner for en række særlige maleteknikker, som afspejleret ønske om at variere overfladerne og det æstetiske udtryk langt mere, end vi er vant til i dag. Ud over lakering er de vigtigste af disse: Lasering, ådring og marmorering, hvortil kommer polering, mattering, krakelering, staffering, skabelonmaleri og forgyldning. Endelig kan malerfaget i særlige tilfælde diske op med det helt store illusionsmaleri: Landskaber, skyer, tableauer og perspektiviske, falsk tredimensionale dekorationer. Det er rent “synsbedrag” og kaldes derfor også med det franske ord: trompe-l’oeil – at snyde øjet. Man kalder alt dette under ét for “dekorationsmaling”, et speciale indenfor malerfaget, der udøves af særligt uddannede dekorationsmalere, der naturligvis er udsprunget af den største gruppe, inden for faget, bygningsmalerne. En tredje gruppe malere, der for længe siden var integreret i malerfaget, var kunstmalere – med en glidende overgang til dekorationsmalere.
Forgyldning
Anvendelse af bladguld som dekorationsmateriale går flere tusinde år tilbage og udspringer fra det gamle Egypten.
Ægte bladguld anvendes til udendørs og til mere værdifulde indendørs arbejder, f. eks. i kirker og slotte, hvor det skal holde i mange år.
Uægte bladguld (slagmetal) er en legering af kobber og zink, anvendes kun til indendørs arbejder.
Ådring
Træådring er en meget gammel maleteknik. De første kendte eksempler på ådning blev fundet i de 4000 år gamle ægyptiske sarkofager.
Ådringsteknikken kan deles i to hovedformer. Den ene er ren imitationsteknik, hvor hovedformålet er at efterligne en speciel træsort. Den anden tilstræber man ikke en ren imitation, men mere en dekorativ virkning.
Til begge former anvendes samme materialer, farver og værktøjer. Den sidste metode var mest almindelig i størstedelen af 1700-tallet og er ofte præget af store, grove tegninger. I slutningen af 1700-tallet bliver ådringen mere naturalistisk og bliver særligt udviklet i Frankrig, da franskmændene begyndte at indføre oversøiske træsorter, f. eks. mahogni. Træimitation havde sin storhedstid fra midten af 1800-tallet og frem til 1930.
Lasering
Lasering var tidligere meget benyttet indenfor kunstmaleriet, hvor man på rene, dækkende kulører, ofte udført med temperafarver, opbyggede maleriet ved hjælp af gentagne laseringer for at opnå den eftertragtede gennemskinnelighed.
Den type lasering, som benyttes i håndværksmaleriet, foregår ved, at stryge et tyndt lag farve, på en i forvejen malet tør flade, således at den underliggendefarve skinner igennem.
Lasering kan udføres på tre måder:
- Glat lasering uden synlige penselstrøg.
- Lasering med synlige spor af forskelligt værktøj.
- Flere laseringer oven på hinanden, der anvendes ved træ- og marmorimitation.
Marmorering
Man må antage, at marmorering (mar- mormaleri) har været udøvet i Europa gennem flere tusinde år. Fra udgravninger i Grækenland har man i huse fra omkring 1500, før vor tid fundet rester af marmorering.
Når man har marmoreret i vor tid, har det ikke altid været af mangel på ægte marmor, men rent dekorative hensyn. I Italien, der er rig på marmor, er der fundet finde marmormaleri udført endog lige op til den ægte sten i byggerier hvor økonomien ikke spillede nogen rolle.
Rundt omkring i kirker, slotte og herregårde finder man marmormaleri, deri sin udformning er af stor skønhed, navnlig i barokken, hvor marmoreringen nåede en fuldkommenhed som aldrig før, og hvor form og farve helt var fri fantasi. Marmorering kan være udført i oliefarve, limfarve eller akrylplastteknik. De gamle, limfarvede ovnpladser var ofte duppet og stænket i op til flere farver eller marmorerede.
Kontakt os!
Sydkystens Malerfirma
Vandværksvej 1, 4130 Viby Sjælland
40 98 72 57
steenhinnum@gmail.com